tirsdag den 14. august 2012

"Straffen" for at have et specielt efternavn ...

Troldeungen har i dag måtte sande at have et specielt efternavn er ... specielt og til tider ret irriterende end blot at have et -sen navn.

Troldeungen har jo gået i en skole indtil nu med cirka 500 elever, samt hvor Golferen også gik. Det kan ikke undgåes, at de har haft samme lærere. Heller ikke hvis der har været vikarer, som har haft Golferen til undervisning. Det er hvad det er.

Også i arbejds sammenhæng er Troldeungen "mini-XXX", for Golferen arbejdede også der.

I dag i den nye skole og klassse skulle de have UU vejledning. HP - UU-vejlederen - råber alle op ved navn og kommer til Troldeungen.
"Sig mig lige ... du har da en storebror, som spiller golf, har du ikke?"
Det måtte Troldeungen jo så sige, at det havde han. Så fik de lige en snak om storebroren, hvad han lavede nu og hvad hans handicap var og så videre.

Jeg kunne mærke lidt på ham, at det i bund og grund var lidt underligt og på en måde træls, at han ikke kunne "gemme" sig. For han vil jo gerne vil sig selv og ikke mini-Golferen.

Jeg kan sagtens følge ham, for det er et specielt efternavn, begge mine drenge har. Dette gør, at hvis den ene gør noget, så vil det næsten per automatik blive overført til den anden.

Da jeg havde samme efternavn, havde jeg det næsten på samme måde. Ex-mandens faster/tante/eller-sådan-noget var/er indenfor sygehusvæsenet. Og det er med 100% sikkerhed, at hver gang jeg var i praktik, er jeg blevet spurgt "Jamen så må du jo kende YYY, som arbejder der og der ... I må simpelthen være i familie med hinanden." Jeg havde mange gange lyst til at have en seddel syet på mit tøj de første mange uger, som lød cirka sådan ...

"Det eneste jeg har til fælles med YYY er efternavnet ... Jeg har giftet mig til navnet og ved kun, at hun er noget familie til ex-manden ..."

Nu har jeg godt nok slettet det "tilgiftede" efternavn - hvilket jeg tror irriterer ex-manden af en eller anden grund - og fået endnu et specielt efternavn. Men det er mit, og jeg er glad for det ...

6 kommentarer:

  1. Jeg hedder selv Stegemüller, og det er vi kun 12 her i landet, der hedder, så jeg kender godt det med at have et specielt navn. Det værste er næsten, at jeg altid bliver nødt til at stave det; det er så blevet en remse a'la "Det staves som byen på Møn Stege og så müller med to prikker over u'et og så er det i ét ord". Selv om det besværligt ind i mellem er også jeg glad for mit specielle efternavn, og allerede som barn besluttede jeg, at jeg aldrig ville giftes, for så kunne jeg jo ikke hedde Stegemüller længere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med stavemåden kender både jeg og drengene til rigtig godt, for vi skal altid stave vores navne. Og jeg tror i bund og grund de er glade for deres navn. Der er heller ikke så mange i landet, som har samme efternavn som deres. Mit "nye" efternavn er der som sådan heller ikke mange, som hedder.

      Dit efternavn er specielt men også et ret flot navn, så jeg kan godt forstå, at du vil beholde det.

      Slet
  2. Kan godt forstå at du valgte at udskifte det navn - netop fordi det altid ville binde dig sammen med ex-manden. Men får du så ikke et andet problem mht dine børn - at de hedder noget andet end dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret ... jeg ville altid være forbundet til ex-manden via navnet. Og da vi blev skilt, havde jeg mange tanker om navnet. Men jeg valgte at beholde det til at begynde med af hensyn til drengene.

      Jeg får dog ingen problemer med drengene ;-)

      Mit "nye" efternavn har jeg altid heddet, for det har tidligere været mit mellemnavn. Jeg har så i forbindelse med navneændring også taget min fars mellemnavn. Dette mellemnavn har begge mine drenge. Så der er vi forbundet ...

      Slet
  3. Jeg forstår dig godt - og jeg forstår også lillebror. Jeg havde en gymnasieveninde, der led temmelig meget under, at storesøsteren havde været en rigtig duks, der fik topkarakterer i alle fag.
    Jeg havde også giftet mig til et beskyttet navn, men havde lovet mig selv ille at ville skifte navn pga. at C (selvfølgelig) havde det samme efternavn. Lige indtil hun som 11-årig sagde til John: "Sig mig ... kunne du ikke tage og gifte dig med min mor, så jeg kan slippe for at hedde Xxxx?"
    På den måde kom C og jeg til at hedde Nielsen :-)


    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg trøster ham med at det bliver bedre efter 10. klasse, for så kommer han på et gymnasie, som storebror ikke har været på. Troldeungen vil vælge enten HHX eller STX - han er ikke helt afklaret ;-)

      Og jeg kan læse du havde samme problematik med efternavn ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad